Dag 3 - 29/9
Jeg undskylder for de manglende billeder - jeg tager billeder med mit kamera og jeg har ingen computer med til at ligge billederne over :) (jeg skriver på min blog via min telefon)
Jeg fik pakket alle mine ting sammen og sagt farvel til en af de piger jeg boede sammen og fik af vide at når jeg kom til Korea, skal jeg give hende et kald, det var ret fedt!
Nå men jeg gik hen til BTS-linjen (det er det samme som s-toget i Danmark) og varmen var virkelig slem og så at gå rundt med min rygsæk var lige over kanten. Men jeg kom frem til Hua Lamphong, som er "the railway station" der hvor man tager tog videre til andre byer. Jeg nåede toget, og fandt min plads i 2. klasse, ikke dårligt :). Skråt over for mig sad to ældre amerikanske damer. De spurgte mig om jeg rejste alene, og jeg svarede selvfølgelig ja. Så spurgte om hvor gammel jeg var og jeg svarede 17 år - de var meget overrasket og de synes at jeg var modig. Fedt nok! Gennem hele turen er der mennesker som går igennem togvognene og sælger mad og drikkelse - og de kan godt lide at råbe højt og jeg tror at de siger det samme :P
Det er ikke så nemt at finde ud af hvornår man skal stå af - by skiltene står på thailandsk (thailandsk er tegn og ikke bogstaver). Jeg landede heldigvis på den rigtige station uden de store problemer. Jeg fik kaldt en tuk tuk til mig og sagde at jeg godt ville hen til Rabieng Rim Nam guesthouse, forstod han det - nope. Jeg landede ved et sted hvor der stod Rooms for rent 150 baht pr. nat (lidt under 30kr), så jeg lejede et værelse. Værelset var rent og der var Peter plys sengetøj, men det var ret småt og der var ret meget larm uden for.
Turen var virkelig lang, så da jeg endelig landede på mit værelse i Phetchaburi var det allerede blevet mørkt - så jeg valgte at finde mig noget at spise. Jeg gik hen til en restaurant, som skulle være ret god (læste jeg i Lonely Planet Thailand). Der var ret mange mennekser det virkede lidt som fest eller noget i den stil. Ja, det var det så også - det var et bryllup. Super. Jeg skyndte mig selvfølgelig ud og fandt en lille bod med noget suppe og nudler - hvilket smagte fint nok. Og så var det sengen der kaldte :)
Hej Julle :) Du ligger sikkert og sover da det er midt om natten i Thailand men sender en lille hilsen alligevel :) Det var dejligt at snakke med dig over telefonen og læse dine noter her på bloggen. Jeg synes bestemt også du er modig og det er super flot det du gør i en alder af 17 år :) (Synes også dine forældre er modige at de sådan giver dig lov til dette - men du ved vi har tillid til dig min skat) Jeg glæder mig sygt meget til at komme til Thailand og rejse rundt sammen med dig - efter at have snakket med dig havde jeg lyst til at tage afsted med det samme :) Well det må vente til vi ses på onsdag :) Det lyder rigtig godt med ao phang-nga marine national park - det bliver meget spændende - glæder mig :) Nok for nu - sov sødt videre. Knus fra mor
SvarSlet